Martin Nissen

When not fiddling with kayaks and paddles or playing in the surf Martin works with sea ice in the Arctic with a focus on Greenland waters as Ice Advisor for the Greenland Ice Service at the Danish Meteorological Institute in Copenhagen
Inspired by the Arctic kayaking cultures my approach to kayaking is often that one step back in history often can mean two steps forward in understanding the construction, design and use of both modern and traditional kayaks. When litterally thousands of kayakers through thousands of years have been building and using kayaks and paddles what did they not develop or try out?
The knowledge of the paddling community of today has still not ragained the kayaking and paddling knowledge that was lost more than a century ago when kayak hunting came to an end most places along the Arctic shores of The Alutian Islands, Alaska, Canada and Greenland.




Martin Nissen
  • BCU Asp. Level 5 Coach Sea Kayak

  • 5 Star Sea Kayak
  • 4 Star Surf Kayak

  • European Paddle Pass (EPP) level 1-4 Trainer and Assessor

  • Danish Level 1, 2 & 3 Coach Trainer and Assessor

  • Havkajakvejleder / Danish Level 3 Coach

  • cv
    Image


    Kontakt: martin(AT)greenlandpaddle.com


    An appreciation of Arctic kayaks
    Kayaks are a living tradition. Centuries ago the hunting endeavour was no doubt the essences of the kayaking customs but games and recreation also played a role in the Greenland kayaking culture. The more daring paddlers would occasionally venture out for a play when the big Atlantic swell hit South Greenland and the hunters of Kangaamiut would train to be the best paddler in competitions. Some would paddle long distances to meet friends and relatives and rolling was brought to a level beyond the need for survival. Playing in water was fun and challenging just as it is today.
    What initially fired my curiosity was the process of building northern native watercraft. Particularly kayak building open up for a wealth of questions: From local, regional and cultural traditions over strategies for different game to the physics and hydrodynamics of kayak hulls. The building process turned out to last so much longer than the few weeks it took to shape the first qajaq. When purchasing a kayak your mind is already limited to a line of pre defined options, but when starting from scratch shaping your first gunnels, the questioning and inquisitiveness of what is actually possible or achievable is like a blank piece of paper - a captivating and strong state of mind. The traditional kayak bug often confronts a curiosity that leads to a strong admiration and appreciation.

    Kayak history
    After the first books on Greenland kayaking had fired my interest I some years down the line decided to read everything there was about Greenland kayaking. Looking at the topic as an outsider back then, it seemed like a sensible and manageable task. Was I mistaken. Several years and thousands of pages later I found myself contacting teachers of Latin to help with translations of writings from the 1600s.
    When it comes to kayak history, in particular the Greenland tradition, it soon became obvious what a colossal help it is being Danish. Many written resources related to Greenland kayaking are in Danish only. The Greenland kayak fascination soon brought me on a long journey right across the Arctic. From the boxy East Canadian kayaks of Labrador and Baffin Island over the long funny central Canadian boats of the Netsilik and Copper Inuit, past the chubby MacKenzie Delta kayaks, across to Alaska and the Point Barrow, Norton Sound, King Island, Baidarkas and Aleut Iqyax to finish along the shores and inland Siberia with the koryak and chukchi kayaks. Through the eyes of a sportsman many kayak shapes might seems odd but when you match the users’ locale, prey and nomadic traditions with a craft, even the most peculiar shapes in kayaks show sagacity. Form follows function.

    H. C. Petersen - a great source of inspiration
    Reading through various books and articles I soon found myself eager to get further into the mind and understanding of the Greenland paddling and hunting customs. During numerous visits to skin boat historian Greenlander H. C. Petersen we slowly went through every page, photo and object of his kayak collection. Long interesting weekends were spend taking, drinking tea and taking notes while going through the slides, prints, stories and film he had collected in a lifetime. In the mind and hands of H. C. Petersen Greenland kayaks are so much more than floating objects. They are a natural and living part of a cultural heritage. When passing on knowledge and inspiration through generations, the understanding and fascination of kayaks remain a living tradition.

    Image

    What the users say


    “Hei. Tusen takk for nydelig åre. Jeg tror aldri jeg vil padle med noe annet. Padlet med den i en uke i Lofoten. Helt topp selv om jeg ikke helt kan teknikken. Håper du får fine padledager i Tromsø”

    - Bianca Ørmen, Tromsø Norge


    “Jeg havde lånt en grønlandsk åre af Martin Nissen som jeg havde medbragt lidt som et eksperiment. Jeg havde fra morgen valgt at ro med den for at prøve den i lidt modvind. Nu kom den rigtigt på en prøve. Jeg blev meget overrasket! Den var fantastisk at ro med, af den ene eller den anden grund var det nemt på trods af vinden. Jeg blev ikke trœt på samme måde som med en normal pagaj. Jeg tror ikke jeg ville have kunnet ro mod den vind med en normal pagaj. Hvad der gør det ved jeg kke. Men en grønlandsk åre er nu fast inventar på en langtur for mig, den kommer dog nok aldrig til at erstatte en wingpagaj til normal roning. Martin kommer vist til at snitte en ny, han får vist ikke denne åre tilbage' ”

    - Ravn Hamberg fra en vintertur Fyn rundt januar/2005



    “Jeg vil blot udtrykke min tilfredshed med den grønlandske åre jeg købte af dig for nylig. Har nu haft lejlighed til at padle med den 2 gange og er ved at have fornemmelse for at padle med åren vinklet (~30°), som om man i slutfasen skal trykke ned ... hvis du forstår! Mht. til rul og støttetag er den super. Endvidere har jeg prøvet at føre pagajen ala "slide stroke" - som set på Qajaq Usa's video instruktion - meget spændene og god fornemmelse...
    Som du aner, er jeg altså svært tilfreds med at jeg anskaffede mig en af dine fine årer. Vil snart have en ekstra, da jeg ofte padler alene”.

    - Björn Colell


    Image

    Valg af GreenlandPaddle

    Alle årer fra Greenland Paddle fremstilles med ovalt skaft der sikrer et godt og afslappet greb. Alle årer har ligeledes kantforstærkninger i Ask eller Amerikansk Nød.

    Piniartorsuaq – er klassikeren. Som ved fremstilling af alle andre pagajtyper er designet af grønlandske årer et kompromis mellem at skulle passe til forskellige kajaktyper, til roning i vind og bølger, sikre den rette gearing, det bedste løft i vandet samt den optimale ’vinge-effekt’ til at træne grønlandske teknikker. En piniartorsuaq er et godt kompromis, der til fulde løfter denne opgave.

    Piortoq – er en lidt smallere åre, til de der foretrækker en lavere gearing, ror med særligt tynde arme eller ofte ror en fuld lastet kajak.

    Åre - pagaj - paddel...

    Kært barn har som bekendt mange navne og nye betegnelser overtager gamle. Formålet er ikke at postulere at betegnelsen åre er den endegyldige sandhed, men snarer at forklare, hvorfor GreenlandPaddle kalder en grønlandsk åre for en åre.

    Den grønlandske åre er en flere tusindårig tradition og fra udgravninger fra Saqqaq-kulturen på Qeqertassuk i Grønland er der fundet åreblade og fragmenter fra både kajakårer og kajakker det kan dateres mere end 4400 år tilbage i tiden. Årebladene var dengang lidt mere lancetformede end de fleste grønlandske årer vi kender i dag, men ellers er de stort set identiske. Her kan man da tale om tradition.

    Benævnelsen åre er selvsagt ikke et oprindeligt ord på Inuktitut, hvor kajakåren traditionelt benævnes paatit eller paatik. Åre er derimod den betegnelse man støder på helt tilbage fra den tidligste 1600-tals litteratur. Siden dengang har bl.a. museumsverden anvendt denne betegnelse, hvilket er at læse i museumsfortegnelser bl.a. fra Museum Wormanium (ca.1620-1650) og senere fra Det Kongelige Danske Kunstkammer (ca.1650-1800). Betegnelsen åre er altså en næsten 400 år gammel dansk tradition.

    Image

    Hvornår ordet ’pagaj’ (det ikke har nogen umiddelbar tilknytning til Grønland eller Arktis i øvrigt, men har en lang tradition på mange latinske sprog samt i Østeuropa), overtog som den mest almindelige benævnelse til moderne hav-, kap- og turkajakker, er det vanskeligt helt at fastslå. Men noget tyder på at det først for alvor slog igennem efter 2. verdenskrig. Odense Kanoklubs Værft der på flere områder var autoriteten på det danske kajakmarked i mellemkrigsårene udgav i 1938 bogen ’Kanoer og Kajakker’. (Det var altså inden Brødrene Sørensens kajakbyggeri i Struer i samarbejde jeg kajakkonstruktøren Jørgen Samson for alvor slog igennem). Heri kan man læse følgende:

    Udrustning og tilbehør
    Åren. Blandt det mest nødvendige er åren eller, som den også under tiden kaldes ’paddel’ eller ’pagaj’. Enhver der har lidt øvelse i træarbejde, kan let oparbejde en god åre… …Spørgsmålet om den mest formålstjenlige årelængde hører til et af de mest omstridte. For oversigtens skyld må vi sondere mellem åre til turroning og til kaproning. Til turroning kan der være en vis behændighed ved at have en kort åre. Det giver en følelse af lethed på samme måde, som når man kører paa en cykel med lavt gir.. .
    …Det er særlig spørgsmålet om kaproningsårens længde hvorom der er uenighed. Mens man oprindelig brugte ret lange årer også til kaproning (ca. 240 cm), så medførte udviklingen af den såkaldte ’svenske stil’ med det ’hvirvlende tempo’, at man fandt det formålstjenligt at gøre åren kortere og kortere. Man nåede helt ned på ca. 2 meters længde. I den seneste tid, efter at kaproningerne er blevet mere og mere prægede af den såkaldte ’tyske stil’, er årelængden igen forøget, og man kan efter sigende træffe årelængder helt op til 250 cm. (OVK 1938)

    Den udvikling der her beskrives op gennem 1920erne og starten af 1930erne hvor pagajen til kapkajakker blev kortere og kortere - helt ned til omkring 200 cm, er en interessant parallel til den udvikling vi har set de senere år indenfor havkajak. Her er det tydeligt, at det stadig stigende rekreative kajakmarked, der er fulgt i hælene på havkajakkens opblomstring betyder, en drejning væk fra at marked dikteret af de mere konkurrenceorienterede pagajtyper.

    Større diversitet - til glæde for folk flest.

    Betegnelsen åre knytter sig i Danmark til betegnelsen kajakroning, der ligeledes har en meget lang tradition i danske kajakklubber og stadig er den officielle betegnelse. De senere årtier har betegnelserne ’at padle kajak’ eller den mere østdanske betegnelse ’at sejle kajak’ vundet indpas på bekostning af kajakroning.

    De første kajakklubber i Danmark så dagens lys på Amager og i København. Først var Dragør Kajakklub (1916) og senere Kajakklubben Pilen (1920) der dengang blev døbt ’Kanoklubben Pilen’. De første år, inden Dansk Kano og Kajak Forbunds stiftelse i 1921, blev der bl.a. afholdt kaproninger sammen med Dansk Forening for Rosport, der som landets ældste specialforbund blev stiftet i 1887. Da kajakklubberne rundt om i landet for alvor skød op som paddehatte i 1920erne og 1930erne var roning altså en allerede veletableret sportsgren gennem fem årtier med rødder helt tilbage til 1860erne. Nogle roklubber valgte at forblive disciplinspecifikke, mens andre efterhånden indkøbte kajakker og kanoer alt efter medlemmernes ønsker og holdninger. Disse meget tætte bånd mellem robåde og kajakker helt tilbage fra de første kajakklubbers tilblivelse, kan tænkes at have været afgørende for ordvalg, og er mit bedste gæt på, hvorfor vi som det eneste land benytter egnelsen kajakroning og hvorfor betegnelsen åre har været så udbredt her til lands.